Posted on

Sikkerhed med fastviklen

Det er hyggeligt at vikle. For at det er sikkert for barnet at sidde i viklen, er der også et par sikkerhedstjek som skal være i orden.

Hvis du har købt en vikle af os, har du også modtaget et kort, hvorpå der står et par kortfattede sikkerhedsråd. De sikkerhedstips bygger på nogle engelske huskeråd for, at bære sit barn sikkert i et bæreredskab i mave-mod-amve stillingen. Disse huskeregler forkortes T.I.C.K.S.

TightViklen skal sidde stramt om barnet. Dette vil være mest komfortabelt for jer begge to. Stramt og støttende stof omkring baby, sikrer at dit barn kan trække vejret ubesværet og ikke synker sammen i viklen. Desuden vil du også opleve at det føles tungere at bære med løst stof. I længden kan det være hårdt for din ryg.
In view at all timesDet er vigtigt, at I til hver en tid kan se hinandens ansigter. Stoffet må ikke lukkes omkring baby, sådan at du er nødt til at “åbne” stoffet for at kigge til baby.
Close enough to kissNår du bærer din baby på maven, skal baby helst sidde så højt, at du ved at tippe hovedet lidt forover har nemt ved at kysse baby på panden. Du kan også tjekke om dit barns ansigt er højere end dit bløde væv på brystkassen, og derfor har frie luftveje.
Keep chin off the chestBaby skal altid sidde så oprejst at deres hage ikke rammer deres bryst mellem kravebenene, da dette besværliggøre deres vejrtrækning. Sørg altid for at der er mindst én fingers afstand mellem hagen og brystet på din baby.
Supported backSå længe din baby sidder mave mod mave, skal din baby sidde så behageligt tæt på dig, at viklen støtter deres ryg in en naturlig position. Hvis viklen er for løs kan baby sumpe sammen og luftveje blokeres.

Du kan teste om baby sidde fint, ved at lægge en hånd på babys ryg og forsigtigt trykke dem ind til dig. Baby skal ikke “krølle” sig ud eller kunne rykkes tættere på dig.
Sikkerhed ved babybæring